Sidst opdateret 2024-10-31
Rønne Varme A/S ønsker at sikre forbrugerne en favorabel pris ved udskiftning af en ældre fjernvarme-unit, med en ny og mere energibesparende. Tilbuddet til Rønne Varme’s forbrugere indgår i vores energispareindsats, og indebærer fordele både for forbrugerne og Fjernvarmeselskabet:
- Udskiftning af de gamle units til nye anlæg vil ofte give forbrugeren en el-besparelse, i tillæg til en væsentlig varmebesparelse, alt afhængigt af det gamle anlægs beskaffenhed.
- Generelt vil afkølingen og dermed energieffektiviteten i fjernvarmesystemet forbedres når de gamle units skiftes til nye, primært med varmtvandsbeholder.
- Udskiftning af de mange forskellige typer gamle units vil indebære, der monteres nye standardiserede units, som er nemmere og billigere at servicere fremover.
Hvem kan benytte tilbuddet?
Tilbuddet er primært rettet mod boligenheder, men alle forbrugere, hvor en standard-installation kan opfylde behovet for varme og varmt vand, kan benytte tilbuddet.
Hvad omfatter en standard-installation?
Installation af ny fjernvarmeunit omfatter følgende aktiviteter:
Ydelse | Inklusiv/eksklusiv |
---|---|
Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende unit | Inkluderet i pris |
Montering, af ny unit, inklusiv instruktion af kunde samt godkendelse af unit | Inkluderet i pris |
Evt. elarbejde i forbindelse med montering af unit og tilhørende vejrkompensering * | Ikke inkluderet i pris |
Flytning af varmemålerens flowdel(e) til placering umiddelbart efter hovedventilerne ** | Ikke inkluderet i pris |
* Vejrkompensering og cirkulationspumpe kræver 220V. Desuden skal der monteres følerkabel fra udeføler til vejrkompenseringsenhed.
VVS installatøren vurderer om der er behov for el arbejde i denne forbindelse.
** Da montering af ny fjernvarmeunit betragtes som en ny installation, skal fjernvarmemålerens flowdel placeres umiddelbart efter hovedventilerne ved indføringen af fjernvarmen i ejendommen. Desuden skal der monteres afspærringsventiler umiddelbart efter flowdelen.
Det betyder ofte at flowdelen skal flyttes og dermed en ekstraomkostning, der ikke er inkluderet i prisen.
Hvad gør jeg?
- Forbrugerens egen VVS-installatør rådgiver om, hvilken type unit der bør vælges.
- I samarbejde med VVS-installatøren indgår ejeren af ejendommen en aftale om udskiftning og montering af ny fjernvarmeunit. Aftalen afleveres til Rønne Varme A/S.
- VVS-installatøren træffer aftale med forbrugeren om arbejdets gennemførelse. Dette kan normalt udføres indenfor almindelig arbejdstid og på en enkelt dag.
- Efter udførelse godkendes den nye installation af Rønne Varme A/S
- Beløbet for levering og montering af den nye unit opkræves af Rønne Varme A/S, når unit’en er monteret. Bemærk at der kan være ekstraudgifter til anskaffelse og montering af tilbehør.
Der gives i forbindelse med dette tilbud ikke yderligere tilskud fra Rønne Varme A/S.
Du kan se hvilke units og tilbehør vi tilbyder her
- Du kan hente kontrakten for indgåelse af aftale mellem kunde og Rønne Varme A/S her (kontrakten kan udfyldes på skærmen og dernæst udskrives)
Arbejdets gennemførelse
Når aftalen er indgået (kunden modtager kopi af denne), vil VVS-installatøren henvende sig til forbrugeren, for at træffe aftale om arbejdets gennemførelse. Dette kan normalt udføres indenfor almindelig arbejdstid og på en enkelt dag. Ved arbejdets afslutning vil VVS -installatøren instruere forbrugeren i det nye anlæg. Indenfor den første måned efter installationen, vil en af Rønne Varme’s montører besigtige og godkende installationen.
Ejerskab, garantier, og vedligehold
Forbrugeren ejer den nye unit/installation. Fjernvarmeselskabets anlæg slutter som hidtil efter hovedventilerne, hvor fjernvarmen er ført ind i huset. Unit/installation er omfattet af de sædvanlige garantiregler, generelt 2 år.
Mere information
Ønsker du mere information er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Rønne Varme A/S eller din VVS installatør.