Sidst opdateret 2021-08-10
Hvis din fjernvarmeveksler er utæt, kan det betyde at du sender store mængder koldt drikkevand direkte ind i fjernvarmesystemet eller (typisk ved vintertide) at du får fjernvarmevand ind i dit drikkevand. Det er dyrt både for Rønne Varme A/S, men også for dig, da du kan sende adskillige m³ vand ind i anlægget.
Får du fjernvarmevand ind i dit drikkevand bliver vandet grønt, da vi tilsætter grønt sporstof (Uranin) til fjernvarmevandet. Uranin er helt ufarligt i de mængder vi tilsætter til fjernvarmenettet.
Derfor er det vigtigt at du checker din veksler jævnligt og specielt hvis vandet er grønt eller dit vandforbrug er unormalt højt.
Dette kan gøres på følgende måde:
- Luk for det kolde vand på ventilen ved vandmåleren.
- Åbn for det varme vand. (ved den højest beliggende vandhane).
- Kommer der vand ud af vandhanen, er der en defekt i varmeveksleren.
Kontakt straks din autoriserede VVS-installatør.
Du kan se mere hvordan du kan checke om der er utætheder i din fjernvarmeveksler eller varntvandsbeholder i nedenstående video fra HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab).